Sådan får du kørekort
Fra din første gratis introaften til du har kørekortet i hånden. Her er hele forløbet i ti trin — de fleste er igennem på 3-4 måneder.
- 01
Kom til gratis introaften
Din første dag er altid gratis. Du møder kørelæreren, ser stedet og hører hele forløbet igennem — først derefter beslutter du dig.
- 02
Tilmeld dig et hold
Du vælger en pakke og et holdstart, der passer dig. Vi hjælper med papirerne og opretter dig som elev.
- 03
Lægeattest og ansøgning
Du får en lægeattest hos din egen læge og afleverer ansøgningen med pasfoto i Borgerservice. Så snart den er godkendt, kan du gå til prøve.
- 04
Teoriundervisning
Du skal deltage minimum 8 gange, men du har adgang til teori i 12 måneder — kom så ofte du har brug for. Teori og kørsel følges ad.
- 05
Manøvrebane
4 lektioner på lukket øvelsesplads, hvor du lærer at styre bilen: igangsætning, bremsning, slalom og parkering.
- 06
Kørelektioner på vej
Mindst 17 lektioner på almindelig vej, hvor du kører i byen, på landevej og motorvej sammen med din kørelærer.
- 07
Førstehjælpskursus
Det lovpligtige færdselsrelaterede førstehjælpskursus skal være bestået, inden du kan gå til praktisk prøve.
- 08
Teoriprøve
Prøven tages hos politiet. Du får 25 spørgsmål og må højst have 5 fejl. Vi booker tiden for dig og træner dig op inden.
- 09
Glatbane
4 lektioner på køreteknisk anlæg, hvor du prøver at bremse og styre på glat underlag. Skal være gennemført før køreprøven.
- 10
Praktisk køreprøve
Du kører cirka 25 minutter med en prøvesagkyndig. Består du, får du dit midlertidige kørekort med hjem samme dag.
Klar til at starte?
Første dag er gratis og helt uforpligtende. Se næste holdstart eller ring til os på +45 93 93 72 72.